top of page
Job montør billede.jpg

SKILTETEKNIKER / MONTØR SØGES
Er du klar til en hverdag, hvor ikke to dage er ens?

​Hos Kamark Skilte A/S i Silkeborg har vi travlt, og derfor leder vi efter en dygtig skiltetekniker, der har lyst til at blive en del af vores team.

 

Vi arbejder med alt fra folie, bildekoration og storformatprint til facadeskilte, lysskilte, solfilm, vinduesdekorationer og montage. Nogle dage foregår arbejdet i produktionen, mens du andre dage er ude hos kunderne og montere det færdige resultat.

Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har hænderne skruet rigtigt på, sans for detaljer og lyst til at levere et ordentligt stykke håndværk.

 

Hvad kommer du til at lave?

Du får en alsidig hverdag med blandt andet:

  • Produktion og klargøring af skilte

  • Tilskæring og montering af folie

  • Bildekoration og wrapping af biler

  • Vindues- og glasdekoration

  • Montering af skilte, facadeskilte, lysskilte og pyloner

  • Opsætning af print, bannere og anden grafik

  • Montage hos kunder, både inde og ude

  • Klargøring, finish og kvalitetstjek af egne opgaver

​

Hvem er du?

Måske er du uddannet skiltetekniker. Måske har du erfaring fra skiltebranchen, med folie, montage eller et andet håndværksfag.

Det vigtigste er, at du:

  • Har praktisk sans og kan lide at arbejde med hænderne

  • Har øje for detaljer og går op i kvalitet

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for en opgave

  • Er god til at samarbejde og hjælpe dine kolleger

  • Er stabil og indstillet på fleksible arbejdstider

  • Kan bevare overblikket, også når der er travlt

  • Har kørekort og gerne trailerkørekort (B+BE)

  • Har lyst til at lære nyt og udvikle dig

Erfaring med folie, bildekoration, skilte, print eller montage er selvfølgelig en fordel.

 

Hvad får du hos os?

Du bliver en del af en virksomhed med en lang historik i skiltebranchen, men med begge ben solidt plantet i nutiden.

Vi har egenproduktion af storformatprint, folieskæring, fræsning m.m., og hos Kamark arbejder vi med hele processen, fra idé og design til produktion og montage. Det betyder, at du kommer tæt på mange forskellige typer opgaver og får mulighed for at følge tingene helt i mål.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling med gode og ordnede forhold

  • En varieret arbejdsdag

  • Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø

  • Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer

  • Frihed under ansvar

  • Løn efter kvalifikationer

  • Pension og øvrige relevante personalevilkår

 

Lyder det som dig?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Du behøver ikke skrive en roman. Fortæl os lidt om dig selv, hvad du har arbejdet med, og hvorfor du kunne tænke dig at blive en del af Kamark.

 

Send din ansøgning og gerne dit CV til an@kamark.dk.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte os på

tlf. 40 51 20 65.

 

Arbejdssted:
Kamark Skilte A/S
Sabroesvej 11
8600 Silkeborg

 

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

bottom of page