Mødelokalet ved Busch Vakuumteknik ligger lige ved hovedindgangen og er dermed noget af det første man ser som gæst, når man stiger ud af bilen. Det kan endda ses ude fra hovedvejen. Derfor er det oplagt at bruge kvadratmetrene på facaden som kommunikationsflade. Her var det visuelle aspekt grundstenen til designprojektet. Men ikke desto mindre giver de anvendte materialer en behagelig stemning i rummet.

På trods af en øjensynlig fulddækkende facadereklame, bliver sollyset og udsigten kun delvist dæmpet, når man kigger ud indefra. Det er fidusen ved den perforerede folie vi kalder one-way-vision.